Der er masser af store virksomheder at spejle sig i, når det kommer til mastodonter i det aarhusianske erhvervsliv. I Aarhus kommune ligger nemlig både Arla Foods, energikoncernen OK og mange flere. Der er med andre ord gode betingelser for at få succes med din virksomhed, hvis du søger efter kontorlokaler til leje i Aarhus. 

Det kan godt være, det i første omgang ikke er de helt store spillere på erhvervsscenen, du skal måle dig med, men der er alverdens gode chancer for også at få succes på den mindre skala. I denne artikel giver vi dig nogle af de bedste bud på placeringer til dit næste erhvervslejemål. Du vil få en idé om, hvad forskellige bydele i Danmarks næststørste by kan byde på, og hvad du kan forvente dig af at være en del af et spirende fællesskab. 

  1. Frederiksbjerg

Når du ankommer til Aarhus fra den sydlige motorvej, er Frederiksbjerg noget af det første, du støder på. Her er gader og boulevarder store, åbne og brede, og der er masser af pladser med åben himmel og stor rummelighed. Skal din virksomhed ligge i kontorlokaler, hvor der er fokus på nærmiljøet med hyppige loppemarkeder og ugentlige torvedage? 

Hvis den skal, vil vi i hvert fald anbefale at besøge den hyggelige Ingerslev Boulevard, hvor boderne står i hobetal. Her kan du finde alt til det markedsglade hjerte og komme hjem med friske blomster, røgede fisk eller velsmagende oste. Kontorlokaler på Frederiksbjerg bliver du ikke træt af.

  1. Ceres Byen

Denne bydel er muligvis mest kendt for beboelse, men i umiddelbar nærhed af både Botanisk Have, Den Gamle by og det ikoniske museum ARoS kan det godt lade sig gøre at finde dine næste kontorlokaler. Bydelen slår sig nemlig også op på, at erhvervsdrivende skal kunne have glæde af det innovative og spirende område. Så find dine kontorlokaler i Aarhus i smukke omgivelser med udsigt til åen og en ganske kort spadseretur til Aarhus C.

  1. Latinerkvarteret

Inde midt i Aarhus finder du byens romantiske latinerkvarter, som med sine smalle og snoede brostensgader hver dag byder velkommen til både lokale og turister, der alle lader sig betage af den gamle bydel. Specialbutikker, restauranter og caféer er alle med til at give latinerkvarteret den helt særlige atmosfære, og vælger du at investere i din virksomhed ved at placere dine kontorlokaler i denne del af Aarhus, kan du se frem til at få stemningen helt ned i lungerne.