Find de bedste erhvervslejemål i Odense

Skal du starte ny virksomhed, eller står din nuværende virksomhed og mangler nye lokaler til dig og dine ansatte? I dette indlæg ser vi nærmere på erhvervslejemål i Odense, så du kan være godt forberedt til at finde de bedste ledige lejemål i den skønne fynske by. Vi viser dig både, hvordan du bedst muligt forbereder dig, og hvordan du kan søge efter de bedste lokaler til din virksomhed. Mulighederne er mange i den moderne storby, så lad os se nærmere på, hvordan du finder de bedste erhvervslokaler i Odense.

Overvej, om lokaler til leje i Odense passer til din målgruppe

Inden du begynder at søge efter erhvervslejemål i Odense, er det først og fremmest en god idé at overveje, hvilken målgruppe din virksomhed henvender sig til. Med et godt overblik over din målgruppe og kundebase kan du bedre vurdere, om de ledige lokaler passer til lige præcis din virksomhed. 

Vil du f.eks. åbne en ny butik i gågaden, er det vigtigt at undersøge, om din målgruppe befinder sig i nærheden, eller om det måske kunne være bedre at finde lokaler til leje i Odense lidt uden for byen. Så start med en analyse og segmentering af din målgruppe, inden du begynder at søge efter ledige lokaler til din virksomhed. Hvis du skal åbne et kontor, hvor der sjældent er kundebesøg, vil dette dog være en mindre vigtig del af processen.

Undersøg, hvor attraktivt det er at drive virksomhed i området

Ud over at undersøge og analysere din målgruppe er det også en god idé at tjekke op på forskellige områder for erhvervslejemål i Odense, og hvor attraktive de er i forhold til at drive virksomhed. Odense er i disse år ved at gennemgå en stor byudvikling med masser af nye, spændende projekter.

En af de spor, der arbejdes på i Odense Kommune, er en erhvervsrettet indsats, som skal gøre det mere attraktivt at drive virksomhed i byen. Tjek eventuelt Odense Kommunes hjemmeside for at læse mere om indsatserne i forskellige bydele og områder.

Søg efter erhvervslokaler i Odense online

Når du har undersøgt de forskellige bydele i Odense og overvejet, hvor godt de passer til din virksomhed, er det blevet tid til at søge efter erhvervslokaler i Odense. Det er ikke altid nemt at finde de bedste lokaler til sin virksomhed, og mulighederne er mange. Vi anbefaler at starte med en onlinesøgning, så du kan få et hurtigt overblik over de muligheder, der er tilgængelige lige nu.

Opdag de bedste placeringer til erhvervslejemål i Aarhus

Der er masser af store virksomheder at spejle sig i, når det kommer til mastodonter i det aarhusianske erhvervsliv. I Aarhus kommune ligger nemlig både Arla Foods, energikoncernen OK og mange flere. Der er med andre ord gode betingelser for at få succes med din virksomhed, hvis du søger efter kontorlokaler til leje i Aarhus. 

Det kan godt være, det i første omgang ikke er de helt store spillere på erhvervsscenen, du skal måle dig med, men der er alverdens gode chancer for også at få succes på den mindre skala. I denne artikel giver vi dig nogle af de bedste bud på placeringer til dit næste erhvervslejemål. Du vil få en idé om, hvad forskellige bydele i Danmarks næststørste by kan byde på, og hvad du kan forvente dig af at være en del af et spirende fællesskab. 

  1. Frederiksbjerg

Når du ankommer til Aarhus fra den sydlige motorvej, er Frederiksbjerg noget af det første, du støder på. Her er gader og boulevarder store, åbne og brede, og der er masser af pladser med åben himmel og stor rummelighed. Skal din virksomhed ligge i kontorlokaler, hvor der er fokus på nærmiljøet med hyppige loppemarkeder og ugentlige torvedage? 

Hvis den skal, vil vi i hvert fald anbefale at besøge den hyggelige Ingerslev Boulevard, hvor boderne står i hobetal. Her kan du finde alt til det markedsglade hjerte og komme hjem med friske blomster, røgede fisk eller velsmagende oste. Kontorlokaler på Frederiksbjerg bliver du ikke træt af.

  1. Ceres Byen

Denne bydel er muligvis mest kendt for beboelse, men i umiddelbar nærhed af både Botanisk Have, Den Gamle by og det ikoniske museum ARoS kan det godt lade sig gøre at finde dine næste kontorlokaler. Bydelen slår sig nemlig også op på, at erhvervsdrivende skal kunne have glæde af det innovative og spirende område. Så find dine kontorlokaler i Aarhus i smukke omgivelser med udsigt til åen og en ganske kort spadseretur til Aarhus C.

  1. Latinerkvarteret

Inde midt i Aarhus finder du byens romantiske latinerkvarter, som med sine smalle og snoede brostensgader hver dag byder velkommen til både lokale og turister, der alle lader sig betage af den gamle bydel. Specialbutikker, restauranter og caféer er alle med til at give latinerkvarteret den helt særlige atmosfære, og vælger du at investere i din virksomhed ved at placere dine kontorlokaler i denne del af Aarhus, kan du se frem til at få stemningen helt ned i lungerne.

Få gode råd til at vælge det bedste kontorfællesskab til dig

Som freelancer med deltidsstillinger og egne projekter eller som medejer af en startup-virksomhed kan det være en rigtig god idé at få sig en deltid- eller fuldtidsplads i et kontorfællesskab. Kontorfællesskaber er populære som aldrig før, og det skyldes, at mange små startup-firmaer, enmandsvirksomheder og freelancere søger et fagligt, socialt og kreativt fællesskab, hvor de kan udvikle sig og drage nytte af hinandens fagligheder og kontakter. 

Flere startups og freelancere

I Danmark stiger antallet af freelancere, og det samme gør efterspørgslen efter dem. Derudover vokser startup-miljøet i Danmark sig stadigt større og er lige nu et af de hurtigst voksende i hele Norden. Små, nystartede virksomheder og freelancere har hverken penge nok eller sjældent brug for at leje større kontorlokaler, men ofte søger de dog et arbejdsfællesskab med andre ligesindede og plads til at arbejde seriøst og målrettet med deres projekter – og her kommer kontorfællesskaber ind i billedet. 

Hvorfor kontorfællesskaber? 

Kontorfællesskaber kan være en rigtig god mulighed for at få nye inputs i forhold til ens virksomhed, men også til at opbygge et stort og solidt netværk til dem, der arbejder på freelance-basis, hvor gode kontakter er guld værd. Tænker du på at finde en plads i et kontorfællesskab, er der flere overvejelser du skal gøre dig, før du skriver under på en lejekontrakt. 

Gode råd

Først og fremmest kan det være relevant at overveje adressen på kontorfællesskabet. Afhængigt af arbejdet kan det være fornuftigt at have en central adresse i centrum, så man er tæt på kunder og samarbejdspartnere. Det giver desuden virksomheden en højere grad af troværdighed og seriøsitet at have adresse i midtbyen. Dernæst har prisen naturligvis også noget at sige, og som startup-virksomhed bliver I også nødt til at overveje, hvorvidt det giver mening at bruge jeres penge på den rigtige adresse, eller om pengene er bedre givet ud på de projekter, I laver. Sidst, men ikke mindst, skal I tage stilling til, om du eller I behøver et dagligt arbejdskontor og altså skal betale for en plads på fuld tid, eller om der bare skal være mulighed for at arbejde uden for hjemmet en gang imellem, hvorfor en deltidsplads vil være billigere i længden.   

Lej de bedste kontorlokaler i København og omegn

Hvis du som selvstændigt erhvervsdrivende er på udkig efter de perfekte rammer for din virksomhed, er den danske hovedstad stadig det suverænt bedste bud. Du kan nærmest ikke undgå at få succes, når du lejer dig ind i en af de mange erhvervsejendomme, som omgiver byens centrum.

Når du placerer din forretning i det københavnske, får du ikke alene en af Danmarks mest prominente adresser. Du får også hurtig og nem adgang til landets bedst udbyggede trafikale netværk. 

Den logistiske infrastruktur i og omkring hovedstaden indbefatter jernbanelinjer med tog til hele resten af Danmark samt flere europæiske hovedstæder, den nybyggede – og stadigt voksende – Metro, et hav af buslinjer på kryds og tværs af Storkøbenhavn, og så selvfølgelig motorvejsnettet. Der ud over er der rige muligheder for at benytte vandvejen, da København stadig besidder en ganske betydningfuld erhvervshavn. Og så må vi endelig ikke glemme lufthavnen i Kastrup, som har flyafgange til alle europæiske storbyer samt en del oversøiske af slagsen. 

  1. Find billige kontorlejemål i København 

De mange fordele afspejles selvfølgelig også i priserne på erhvervslejemål i København. Men det behøver faktisk ikke at koste spidsen af en jetjager at slå sig ned tæt på begivenhedernes centrum. Du kan med fordel vælge at rykke lidt uden for centrum, og finde billige kontorpladser i et af de mange kontorhoteller, som skyder op i forstæder og omegnskommuner. 

Når du lejer kontorlokaler i eksempelvis Herlev, Ballerup, Rødovre, Albertslund, Vallensbæk eller Brøndby, kan du stadig drage nytte af de mange gode muligheder for at komme hurtigt til og fra din arbejdsplads. Lokaler i disse områder er langt billigere end kontorlokaler i København K – og du får rigtig meget for pengene.

De mest populære områder for kontorlokaler i Københavns opland er:

1. Ballerup. Den tæt beboede forstad Ballerup er kendt for sine store erhvervscentre, hvoraf de største er World Trade Center Ballerup og Skovlunde Erhvervspark. I Ballerup og omegn vil du hurtigt kunne finde en velegnet kontorplads, som matcher dine behov. Og du vil blive nabo til virksomheder så som LEO Pharma, Fujitsu og ATEA.

2. Glostrup. Glostrup er endnu en af de mere driftige forstæder. I Glostrup finder du det store Ejby Industrikvarter centreret omkring Ejby Industrivej, hvor rigtig mange virksomheder holder til, her under Agilent Technologies, NCC og Unicon. Uanset om du leder efter lagerlokaler eller kontorlokaler vil du kunne finde hvad du søger i dette kvarter.

3. Hvidovre. Hvidovre sydvest for København er et af de områder, som oplever en kraftig vækst hvad angår erhvervsbyggeri. Således finder du på Avedøre Holme et stort udvalg af nybyggede erhvervsejendomme, klar til indflytning og med alle moderne faciliteter. Med kontorlokaler i Hvidovre er du tæt på vandet og de store indfaldsveje, med kort transporttid til Københavns centrum.